o-track_logo

Vejledning til O-Track

Eksempel på løbsanalyse i O-Track.

O-Track er en tjeneste som gør orientering sjovere for både begyndere og erfarne orienteringsløbere. Man kan bruge enten sit GPS-ur eller sin mobil-telefon til at tracke sit løb, uploade sit track til O-track og derefter gense kort og bane med sit track og sammenligne og dele vejvalg og stræktider med andre løbere.

Sådan gør du:
  1. Start dit GPS-ur, når dit løb begynder og stop det igen, når du er i mål.
  2. Gå til o-track.dk og log ind eller opret en bruger.
  3. Klik på fanen ”Løb og træninger”.
  4. Find det løb du har været til.
  5. Tryk på ”Upload track” i højre side.
  6. Vælg GPX-filen fra dit løb og send den til siden.
  7. Vælg den bane du har løbet.

Nu kan du analysere dit løb og sammenligne med andre løberes vejvalg.

Vejledning til Garmin:
  1. Gå til connect.garmin.com og åbn din aktivitet.
  2. Tryk på det lille tandhjul i højre hjørne og vælg “Eksporter til GPX”. Filen gemmes på computeren.
  3. Gå til o-track.dk og find det løb, aktiviteten hører til.
  4. Tryk på “Upload track” i højre side og vælg den fil du gemte under punkt 2.
  5. Vælg den rigtige bane og tryk på “UPLOAD TRACK”.
  6. Dit løb er nu klar til at blive vist på O-Track.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=OG3D3oiW9_g[/embedyt]

 

Vejledning til Suunto:
  1. Gå til movescount.com og åbn din aktivitet.
  2. Tryk på “Værktøjer” og vælg “Eksportér som GPX”. Filen gemmes på computeren.
  3. Gå til o-track.dk og find det løb, aktiviteten hører til.
  4. Tryk på “Upload track” i højre side og vælg den fil du gemte under punkt 2.
  5. Vælg den rigtige bane og tryk på “UPLOAD TRACK”.
  6. Dit løb er nu klar til at blive vist på O-Track.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=xK9FcR_mG3c[/embedyt]