Der indkaldes til medlemsmøde i Orienteringsafdelingen
fredag den 10. februar 2023 kl. 1700 på Station Amager, Kamillevej 3, 2770 Kastrup med følgende dagsorden iflg. lovene:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmeudvalg.
3. Formandens beretning.
4. Kassererens beretning.
5. Fastsættelse af afdelingens særkontingent.
6. Behandling af indkomne forslag. (Forslag, der ønskes behandlet på Medlemsmødet, skal være formanden i hænde senest 3 dage før mødet).
7. Ordinært valg af:
Næstformand (Karsten Jørgensen er villig til genvalg).
Kasserer (Bruno Stub er villig til genvalg).
Sekretær (Ea Busch Nielsen er villig til valg).
Webmaster (Jacob Furu er villig til genvalg).
Regnskabskontrollant for 2 år (Elin Kracht er villig til genvalg).
Regnskabskontrollantsuppleant for 1 år. (Anne F. Jensen er villig til genvalg).
8. Eventuelt.
Der er kun 3 timers parkering på p-pladsen ved Sundhedshuset på Kamillevej, så der kan med fordel parkeres på p-pladserne på Blåklokkevej bag stationen.
I forlængelse af medlemsmødet vil der som sædvanlig ca. kl. 1900 blive serveret en udsøgt middag og dertil vin af det gode mærke ”ad libitum”, samt kaffe/te med avec. Under middagen vil årets præmier, hædersbevisninger, m.v. blive uddelt.
Pris for hele traktementet kr. 100,-
Forhåndstilmelding til mødet (af hensyn til adgang) og tilmelding til middagen til Jan Kofoed Nielsen på e-mail benteogjan@gmail.com senest den 27. januar 2023.
Jan Kofoed Nielsen
Afdelingsformand