Kære løbere.
Den oprindelige invitation ligger på DPIFs hjemmeside, politisport.dk, hvor af det fremgår at der er en prolog omkring Helsingør Ferieby, Sprint i Helsingør centrum og at langdistanceorienteringsløbet skulle foregå på Kullen.
Som det senere er blevet skrevet ud, har vi pga. kvaliteten af kortet over Kullen været nødt til at finde et nyt område.
Alt for mange detaljer omkring især tætheder og sten var så unøjagtige og formentlig ikke rekognosceret de sidste 10 år, at hverken banelægger eller stævneleder mente at kunne gennemføre et politimesterskab og landskampe på tilfredsstillende vis.
Vi er imidlertid så heldige at kortet over Tisvilde Hegn er nytegnet i år, da det i sommer blev brugt til WMOC (World Masters Orienteering Competition), som jo en konkurrence for løbere over 35 år (og med mulighed for åbne baner), så mange af vores deltagere til DPM har jo potentielt haft mulighed for at kigge på skoven for nyligt, men de skal alligevel nok få en udfordring på Torkil Hansens baner.
I løbet af kort tid vil der komme slutinstruktion, information om udtagelse til landskampen, m.m. her på siden.
Med venlig hilsen
Jan Kofoed Nielsen