Med dejligt solskinsvejr i en skøn sensommerskov og med orienteringsbaner rost til skyerne blev Pokalløbet afviklet i Rude skov den 26. august 2025.
PI København, Orienteringsafdelingen, er hvert år arrangører af fire politiorienteringsløb nemlig tre Københavner Cup med en gennemgående konkurrence og selvfølgelig Pokalløbet.
Pokalløbet har i politiorienteringsløbs regi været på løbsterminslisten i mere end 50 år.
Det er ganske imponerende, at Pokalløbet sammen med andre tilbagevendende politiorienteringsløb som Albaniløbet m.fl. består som årligt tilbagevendende begivenheder.
Der vist ikke andre idrætsgrene indenfor politiidrætten, der kan præstere sammen historik.
I planlægningen op til Pokalløbet efterlyste jeg via vores sociale medier en banelægger. Det er en stor opgave at påtage sig jobbet som banelægger, og der skal præsteres mange timer med planlægning i banelægningsprogrammet Condes og efterfølgende rekognosering i skoven for at kontrollere overensstemmelse mellem orienteringskortet og virkeligheden. Svend Christiansen meldte sig på banen, uagtet han af arbejdsmæssige årsager ikke kunne være med på selve dagen. Normalt bør banelæggeren være med på dagen, men da Svend var den bedste kandidat til opgaven og gerne ville have banelæggererfaring, fik han opgaven.
Det skulle vise sig at give nogle udfordringer.
Halvvejs i planlægningsforløbet sløjfede Rudersdal Kommune passagemulighederne via Kongevejen. Der skulle graves og etableres en ny cykelsti langs Kongevejen.
Svend måtte ændre forløbet for banerne til en tvungen overgang, som, alt efter hvordan arbejdet med cykelstien skred frem, kunne ændres og dermed skabe problemer for baneforløb og løberne.
Egentlig en banelægningsopgave ”against all odds”.
Lad det være skrevet med det samme – der var mega meget ros til banerne fra deltagerne. En kombination af rimelige stræk og masser af vejvalg afsluttet med svære og fysisk krævende stræk gav alle deltagere noget for startafgiften.
Som stævneleder gør man sig altid en del overvejelser om afviklingen af et stævne. Får jeg nok hjælpere, og hvor mange deltagere møder frem?
33 tilmeldte deltagere er måske i underkanten. Arbejdet er det samme, uanset om der kommer 20 eller 200 deltagere på dagen. PI København råder heldigvis over mange erfarne hjælpere, som på dagen kan improvisere og afvikle super professionelt i de anviste opgaver.
Det gør det så meget nemmere for en stævneleder.
Derfor en stor tak til ikke bare banelæggeren Svend Christiansen, Karsten Jørgensen som banekontrollant, Peter Sørensen med trykning af baner, men også til Søren Vestergaard, Anne Fonnesbech og Jan Kofoed med udsætning og indsamling af poster sammen med Vagn Jensen. Selvfølgelig også til Mogens Jørgensen og hele opsætningen med syv pc’er, transmissionsskærme, live streaming mm. – og endelig min egen hustru, Majbritt, for afvikling af afslutning med buffet og kaffe.
Epilog fra fotografen
Efter at have været tidligt oppe og ude i skoven for at sætte de elektroniske postenheder ud på stativerne, stået i starten og sendt for forventningsfulde løbere ud i skoven, er det altid hyggelig selv at liste en tur ud i terrænet for at tage nogle foto af løberne (ja, netop ude i skoven – og ikke kun, når de står på præmieskamlen).
Jeg har som regel et kort med ud med alle poster tegnet ind, men da der er forskellige baneforløb, kommer løberne ofte fra forskellige retninger ind til posterne, og når man så står der i skovens dybe stille ro ved en post og venter på løberne, er det spændende at se, hvem af løberne, der kommer.
Nogle gange høres lette trin, hvilket indikere enten en ung løber på bane 5, en let dameløber eller en af de hurtige løbere på bane 1; noget mere støj høres fra bane 2 og 3 løberne, der maser sig gennem krat og buske for at holde kursen lige på posten og helst ikke viger for noget.
Hvis man derimod hører lidt langsommere og måske tungere skridt, tyder det på en bane 4 løber, der ofte kan kendes på at de lidt langsomme, tunge skridt følges op af ”hvorfor pokker er den grøft så bred”, ”jeg synes ikke, at den lavning er tydelig nok”, ”åhh, mine gamle ben”, ”av for f….., hvorfor skal der altid være så mange brombær rundt om posterne”, samt andre udbrud, der ikke bør refereres her.
Og ind i mellem disse udbrud kan man stå og nyde fuglesang og vindens susen i trætoppene, og på afstand studere løbernes søgen efter posterne.
Med venlig hilsen
Jan Kofoed Nielsen, PI-Kbh.