Det er lørdag den 26. februar 2011. Klokken er 10.02, og jeg triller på min cykel fra Helsingør Station mod Gl. Hellebækvej, hvor der er mødested for 6. afd. af Vinterserien i MTB-O 10/11. I klublokalet falder blikket straks på de to hjemmebagte kager. Jeg melder mig til start, får udleveret min SI-brik, kaster et blik på kortet: ”Is og køer kan forekomme på ruten. Køerne gør ikke noget”. Med den varme kaffe og de hjemmebagte kager i tankerne, triller jeg mod start i Teglstrup Hegn – et par kilometer fra mødestedet. På vej til start glæder jeg mig over, at der ikke ligger ½ meter sne, som det var tilfældet, da 2. afd. blev kørt i slutningen af november – en god oplevelse, hvis jeg havde valgt langrendsskiene. Sneen var anledningen til, at 3., 4. og 5. afdeling blev aflyst, så denne dag med høj sol, blå himmel og en grad eller to over frysepunktet samt en smule vind er helt perfekt til et par timers tur i skoven. Da jeg ser skovkanten nærme sig, ledes tankerne hen mod det forestående løb, og jeg forsøger at hive alle ”post it” frem fra baghovedet, så de største ”bum” (orienteringssportens ord for fejl) undgås.
CLEAR, CHECK, BIP så er det af sted. Jeg klikker i pedalerne, får kortet vendt rigtig og kører med god fart mod post 1 og begynder at planlægge de næste poster. Vejen til post 1 er lagt på et stræk af den blå rute i Teglstrup Hegn. På vej til post 2 tænker jeg på, om man ikke også skulle tage op og køre denne rute en anden dag?! Jeg ved ikke, om det er derfor eller blot endnu en begynderfejl, der gør, at jeg uden omtanke klipper post 2 uden at høre det velkendte bip, hvilket senere viser sig at være en meget stor fejl. De næste mange poster går planmæssigt. Terrænet er helt forrygende med gode bakker og enkelte stigninger, hvor den manglende vintertræning virkelig kan mærkes. En blanding af brede grusstier, hvor der er mulighed for højt tempo, og singletracks, hvor man skal have tungen lige i munden for at styre kort og cykel. Alt i alt helt perfekte omgivelser til MTB-O.
Ved post 16 kan jeg mærke at trætheden begynder at melde sig, og da jeg ser mit snit til at spare lidt meter, træder jeg til, kører fra stien og ind i terrænet, kommer ud på den anden side, klipper post 17 og ved, at der nu venter et langt stykke på bred grussti til post 18. Grusstien indbyder til at øge farten og skifte op på den store klinge, men ak, satsningen i skoven viser sig nu at være meget dyr, da jeg efter et hurtigt tjek kan konstatere, at et kabel er revnet, og jeg ikke kan skifte op på den store klinge; Træls! De sidste poster køres derfor med noget lavere intensitet, og moralen har da også fået et lille knæk, men jeg kan se på tiden, at det ikke ser helt skidt ud. Jeg triller tilbage mod mødestedet og får aflæst min brik.
Ganske rigtig: fejlklip på post 2 og diskvalificeret. Jeg hørte fra arrangørerne, at jeg trods alt ikke var den eneste, der havde begået denne fejl, og hvad gør det, når man efterfølgende kan sætte sig ned, glæde sig over en dejlig oplevelse i skoven, den hjemmebagte kage og en varm kop kaffe.
Jep, denne form for orientering er helt sikkert noget for alle, der nyder at være aktive, nyder at være udenfor, og som værdsætter et godt stykke hjemmebag.
Se mere info på
Skrevet af Carsten Vad Mortensen