Formanden havde kaldt til medlemsmøde fredag den 22. januar, så folk stævnede ind fra nord, syd, øst og vest, repræsenterende blandt andet Helsinge, Hørsholm, Lynge, Hillerød, Værløse, Ballerup, Vallensbæk, Glostrup m.fl., ja selv fra Amager, hvor natmanden i sin tid tømte sine tønder og skabte en frugtbar plet udenfor Københavns volde, kom folk valfartende til Station Amager på Kamillevej.
Jeg havde planlagt turen i flere uger og havde derfor aftalt at samle Svend Herby op undervejs til Stationen, hvor man sagtens kunne komme ind, hvis man stadig var i aktiv tjeneste og havde fået udleveret adgangskort og kode. Andre måtte bruge telefon og bedende udtryk for at blive lukket ind. Nå, men udstyret med det rette kort og en godkendt kode smuttede Svend og jeg ind på stationen to minutter før mødetid kl. 17.00.
Tre gamle formænd
Der mødte os et flot dækket bord med blå dug og blå servietter. Jeg havde dog foretrukket den røde farve, men lod mig ikke mærke med det, hvilket var heldigt, for da mødet efter en lille forsinkelse kom i gang, blev jeg foreslået som dirigent af Jan Kofoed. Jeg kunne ikke dy mig og blev derfor udstyret med titlen som mødets reelle magthaver, hvilket jeg benyttede mig af flere gange undervejs. Jeg skal lige sige, at jeg selvfølgelig blev valgt uden modkandidat og med et KÆMPE applaus.
Så, efter at formanden havde sandsynliggjort, at medlemsmødet var rettidigt indkaldt, besluttede jeg for ligesom at vise min magt at udsætte nedsættelsen af et stemmeudvalg til evt. senere beslutning. Et hurtigt kik i dagsordenen, havde sagt mig, at de opstillede kandidater var af en sådan kaliber, og ingen formentlig turde stille op imod dem. Nærmer herom senere.
Først aflagde formanden som sædvanlig en fyldig og grundig beretning om årets gang i Lidenlund (orienteringsafdelingen). Han omtalte de mange arrangementer, som afdelingen havde afviklet i årets løb, og jeg var imponeret, fire orienteringsløb, to MTBO-løb og en skovcup, godt gået af en klub med vores størrelse. Et par gange måtte jeg bruge min autoritet og afvise utidig indblanding i formandens beretning, især fra Jørn Lind og Torkil Hansen. Jørn Lind udviste tydelig nervøsitet, men jeg fornemmede, at det havde noget med hædersbevisninger at gøre.
Da formanden efter nogen tid var færdig med sin beretning, hvorunder et par stykker havde siddet og nikket lidt, gav jeg forsamlingen mulighed for at stille spørgsmål. Her blev jeg bekræftet i, at det var korrekt at afbryde Jørns og Torkils indblanding i beretningen, for de havde som forventelig ingen seriøse spørgsmål. Alt var berettet på bedste vis. Stor applaus til formanden, som senere under middagen ville vende frygtelig tilbage med hædersbevisning til flere af afdelingens medlemmer.
Afdelingens mest løbende medlem og samtidig den, som får økonomien til at løbe rundt, var nu den næste, som skulle på scenen. Bruno aflagde en stående beretning om årets kvaler med pengesagerne. Økonomien var stram, ikke på grund af et bestemt medlem, der som sædvanlig ikke kunne få afregnet til tiden (Jeg har lovet ikke at nævne Torkil ved navn.), men på grund af den generelle afmatning siden politiets ledelse indskrænkede støtten til politiidrætten.
Med et faldende antal løbere til vore stævner, er det svært at få det til at løbe rundt på løbsafgifterne alene. Imidlertid med rettidig omhu viste regnskabet et lille overskud, som dog vil være lidt mindre, når alt var afregnet. Jeg havde forventet et par kritiske spørgsmål fra Jesper Kracht, som er kyndig kasserer i Tisvilde OK, men formandens taktik med at vente med hædersbevisningerne til senere slog nok igennem, for som man siger på fodboldbanen, Jespers fløjte var tavs. Stort bifald til kassereren, ikke på grund af Jesper, men på grund af kassererens arbejde.
Under behandling af indkomne forslag redegjorde formanden for, at bestyrelsen ønskede at ændre proportionerne for klubmesterskabet i herre- og dameklassen. At det var inspireret af Jørn Linds og Rita Breums mange mesterskaber tror jeg ikke, men det forlød, at Jørn er blevet træt af vise pokalen frem, når man kom forbi ham på arbejdspladsen. Forslaget, som ikke var endeligt udformet, gik ud på, at alle medlemmer kunne stille op til mesterskabet uanset tjenested, blot skulle man være medlem af PI-København. Som det er i dag, kan kun tjenestegørende i København vinde mesterskabet. En enig forsamling gav bestyrelsen mandat til at udforme nye regler, som er gældende fra 2016.
Elin med klipfiskerprisen
Så nåede vi frem til et af dagens højdepunkter. Valg.
Imidlertid var det en stor fuser.
Jan Kofoed Nielsen genvalgtes for 8. eller 9. gang til formand med stor applaus og uden modkandidat.
Torkil Hansen, som er i besiddelse af en stor og godt indrettet garage, genvalgtes besynderligt nok til materielforvalter. Nogen siger, at det skyldes garagen, men det skete med stor applaus.
Jørn Lind genvalgtes som foreningens webredaktør. Også her var der stor applaus, gad vide om vi kommer til at høre det på hjemmesiden?
Det blev oplyst, at Camilla Rath Nielsen, som ikke kunne være tilstede, havde givet udtryk for vilje til genvalg som regnskabskontrollant for to år. Da forsamlingen ikke ønskede at skuffe Camilla, var der genvalg uden modkandidat. Da hun ikke var til stede, var applausen lidt mindre.
Anne Fonnesbech, som har været suppleant for Camilla i 2015, var fast besluttet på at fastholde den position, så også her var der genvalg med stor applaus.
Som I kan se, så var mit overblik helt rigtig, ingen brug for et stemmeudvalg. Det bliver genvalg næste år.
Eventuelt var dagens sidste punkt på dagsordenen, og her udspandt sig en drøftelse om indkøb af yderligere et antal klubdragter. En arbejdsopgave som har hængt med tunge blyklodser på Torkils skuldre igennem et stykke tid. Der blev enighed om, at der fremover ikke gives tilskud til klubdragt. Elin påtog sig den ”tunge” opgave at finde frem til et fabrikat og udfinde en model, en pris og en bestillingsmåde, hvorefter bestyrelsen må tage beslutningen.
Nu var det ikke for at bringe problemer op, at jeg som dirigent bragte emnet op, men trods min unge alder, så ser jeg ikke alt for frisk ud i min næsten 15 år gamle klubdragt. Da man siger, at klæder skaber folk, så kunne jeg godt tænke mig en ny klubdragt, så derfor. Svend Herby var også straks klar til køb. Den han havde, var konstateret mørnet op, da han nu efter næsten 20 år i skjul skulle bruge den til sit comeback på orienteringsbanen.
Sluttelig var der en drøftelse om fremtidens arrangementer, men bestyrelsen kommer nok senere med nyt herom, så det vil jeg undlade at kommentere ud over at sige, bare på med hatten, vi kan, vil og skal, hvis PI-København fortsat skal have en orienteringsafdeling.
Nå, men frem til dagens højdepunkt, næsten, spisningen. Jan og Bente havde som sædvanlig stampet et fantastisk måltid frem, bestående af solide bøffer med flot tilbehør, chokoladekage, is og frugt til dessert. Dertil sodavand, øl og vin efter eget ønske. Afsluttende med kaffe og en lille en.
Under middagen vendte formanden tilbage til sin beretning, for nu var det tid til hædersbevisninger. De mest aktive blev betænkt med gaver og pæne ord. Fuldt fortjent, men husk, kun sammen kan vi løse arrangementerne, så også en tak til de mange, som hjælper til på dagene, når stævnerne bliver afviklet.
Årets klubmester på herresiden blev Jørn Lind, der nu har opnået rabat hos gravøren, grundet de mange gentagelser. Rita Breum, som ikke var i Danmark på denne dag, tog også suverænt mesterskabet i dameklassen. Stort tillykke til dem begge. Jeg går uden om Jørns arbejdsplads de næste dage. Bruno Stub blev hyldet som den mest løbende i 2015. I alt 62 løb gennem året. Respekt…
Torkil med Klipfiskerprisen
Aftenens helt uden modkandidat største pris, Klipfiskerprisen, (på dansk: den der har dummet sig mest) gik, efter at formanden havde brugt adskillige minutter på de mange nominerede, til en fuldt ud værdig modtager. En modtager der i årets løb havde formået at møde op til et stævne uden at medbringe noget materiel overhovedet, selv om det var hans ansvarsområde, og som senere, som min højt værdsatte banekontrollant, havde overset, at der ikke på banerne, som han kontrollerede, var en starttrekant. En fatal fejl, som kun blev reddet af banetrykkeren. Under stor jubel fik Torkil overrakt årets Klipfisk.
Elin som garanteret med fuldt overlæg ikke mødte op til modtagelsen af prisen sidste år, havde ikke taget formanden i ed, idet hun med et par pæne bemærkninger alligevel blev hædret for præstationen sidste år. Jeg må her insistere på at portrættet af de to prismodtagere vises sammen med denne artikel.
Her bliver jeg nødt til at vende tilbage til Jørn Lind, idet han var temmelig nervøs for, at han igen skulle stå som modtager af prisen, hvilket jeg tror var grunden til, at han afbrød formanden så mange gange under hans beretning, hver gang noget useriøst. At Jørn var blandt den nominerede var helt retfærdigt, men at han siden 1987 skulle have klipfiskerprisen for 9. gang (en lettere overdrivelse, red.), blev dog forhindret af Torkil, trods alt.
Jan og Bente fik gave og blomster
Men aftenens største og længste bifald blev tildelt vores altid flittige formand, Jan Kofoed. Næstformanden, Karsten Jørgensen, overrakte gave og pæne ord til Jan samt en smuk buket blomster til baglandet, Bente, som også altid er klar til at hjælpe. Jeg må også her insistere på at det foto, som Jesper tog af det nydelige par, må følge dette indlæg. Jesper fortjener ros for fotoet, han var vel 3-4 minutter om at få det taget. Det hjælper altid, når kameraet bliver tændt, og det giver også et længere bifald.
Fra mig, der som anført ovenfor husker aftenens forløb ganske tydeligt, skal der lyde en stor tak til Jan og Bente for at have skabt en munter og hyggelig aften i selskab med gode orienteringsvenner. Det var sgu sjovt