PI København arrangerede igen i år Sprint i forbindelse med Höst Open på Bornholm. Sprinten blev afviklet i Svaneke fredag den 26. oktober. I lighed med sidste år stod Jørn Lind for banerne, og det blev igen i år en succes, hvor tilfredsheden med banerne var helt i top.
Med 467 deltagende løbere var det et større arrangement, som krævede hjælp fra klubbens medlemmer. I år havde 14 valgt at hjælpe til, ligesom vores faste beregner Mogens Jørgensen fra Søllerød OK velvilligt igen stillede sig til rådighed med det nødvendige udstyr til beregning, tidtagning m.m. Næsten alle deltog også i løbene lørdag og søndag.
Foruden dem, som er nævnt i resultatskemaet fra løbene lørdag-søndag, havde Svend Herby og Torkil Hansen også stillet sig til rådighed.
Som det fremgår af resultatskemaet for løbene lørdag-søndag, så var resultaterne fordelt over hele skalaen. Nævnes skal dog Susans og Annis fine placeringer i D 50 M, men også Camilla, Ea og Bruno lå i den pæne ende. For Kate var det et comeback til o-sporten efter mange års fravær, og hun havde ikke helt glemt det. Vi andre havde trods forskellige placeringer nogle gode løb.
Lørdagens løb foregik i Blykobbe Plantage/Hasle Lystskov, og i tilgift til de gode baner, viste skoven også efterårets fantastiske farver.
Men skoven kunne orienteringsmæssigt ikke måle sig med Slotslyngen, der bød på helt andre udfordringer. Det ”halve” Viking-medlem, vores egen Torkil, havde lavet nogle rigtig gode baner, som han fik stor ros for. At vi kender ham, det soler vi PI’ere os også lidt i. Det specielle ved løbet var, at nogle af deltagerne fik den specielle oplevelse at få lov til at løbe på Hammershus Slotsruin. Det var vi andre lidt misundelige over.
Jeg skylder også at sige, at Svend Herby, som ikke løber, stillede sig til rådighed for Viking og hjalp til med deres arrangement.
At vi så ikke oplevede, at Bornholm i disse tre dage levede op til sit rygte som Solskinsøen, må der leves med, men våde det blev vi, især søndag med vand, slud og blæst. Men man er vel orienteringsløber.
112 | PI-København | DK |
St. nr. | Navn | År | Klasse | I alt | E1 | E2 | Tid | Pl |
---|
738 | Ea Busch Nielsen | D35K | 7 | 55:05 | 5 | 1:16:37 | 6 | 2:11:42 | 6 | |
739 | Camilla Rath Nielsen | D45 | 12 | 56:23 | 5 | 55:52 | 5 | 1:52:15 | 5 | |
740 | Anne Fonnesbech Jensen | D50 | 27 | 54:28 | 17 | 58:36 | 12 | 1:53:04 | 12 | |
741 | Anni Lind | D50M | 14 | 54:17 | 3 | 1:15:20 | 7 | 2:09:37 | 4 | |
742 | Susan Houmark Stub | D50M | 14 | 53:32 | 2 | 1:05:20 | 3 | 1:58:52 | 2 | |
743 | Rita Breum | D55 | 33 | 42:38 | 8 | 59:35 | 22 | 1:42:13 | 14 | |
744 | Jan Kofoed Nielsen | H55 | 62 | 1:06:32 | 46 | 1:09:03 | 43 | 2:15:35 | 42 | |
745 | Bruno Stub | H60 | 44 | 48:41 | 10 | 45:00 | 7 | 1:33:41 | 7 | |
746 | Jørn Lind | H60 | 44 | 52:02 | 21 | 51:40 | 13 | 1:43:42 | 13 | |
747 | Peter Sørensen | H60 | 44 | 55:17 | 27 | 1:10:46 | 33 | 2:06:03 | 32 | |
Kate Jensen | Open3 | 34 | 1:14:08 | 19 | 1:25:18 | 17 | 2:39:26 | 14 | ||
Bente Dahl | Open5 | 25 | 1:17:21 | 19 |