Det er fredag morgen den 23. oktober. Udenfor er det mørkt, og hvad der må kunne sammenlignes med en god efterårsstorm river i træerne udenfor, da jeg står og kigger ud på et mørkt Sandvig. Man kan nærmest mærke vinterkulden trænge ind i kroppen. Heldigvis er selskabet godt, vi er samlet knap 20 personer fra PI Orienteringsafdeling på Pension Sandbogaard, og da jeg vender mig om, sidder alle omkring et veldækket morgenbord med et vældigt humør. Vi er så småt ved at være klar til første dag med orientering rundt om på Bornholm. Vanen tro har vores orienteringsafdeling planlagt det første løb, der er en sprint rundt i Allinges små hyggelige gader. Jørn Lind har planlagt 10 forskellige baner i forskellige længder og forskellige sværhedsgrader. Det løber af stablen fra kl. 10 med start fordelt på hele dagen, således Coronas onde ånd bliver holdt stangen, og myndighedernes restriktioner bliver overholdt til punkt og prikke.
Turen startede for nogles vedkommende onsdag med transport til Sandvig og indlogering på pensionatet, lidt indkøb og fællesspisning. Torsdag morgen tog Jørn og hans kone Anni ind til Allinge og påbegyndte forberedelserne til oprettelse af banerne. Imens drog vi andre på en frisk vandretur rundt om Hammeren. Her blev vi mindet om sidste års afsluttende løb herude, og alle de frustrationer der fulgte med i dette meget smukke, men barske og svære terræn. Efter en god frokost, lidt afslapning og modtagelse af de sidste medlemmer, der ankom lidt senere end planlagt grundet naturens luner på havet, drog alle ud, og langt de fleste forberedelser blev udført. Dagen sluttede med turens første store fællesmiddag, og de sidste dessiner blev givet fra stævneleder Torkil Hansen.
Til en vældig frisk vind fra sydvest og en meget smuk solopgang over Allinge satte vi alle kursen mod vores opgaver ved dagens løb. Grundet Covid-19 var løbet delt op i to starttider – to timer om formiddagen og to timer om eftermiddagen. Den sædvanlige opsætning til løb på vores stævneplads var ligeledes indskrænket til et minimum for at forhindre sammenstimling af personer fra nær og fjern til hyggesnak mv. Det gjorde, at vi blot skulle have styr på løbernes start og starttider, og teknikken skulle opsættes, således at klip, mellemtider og sluttider blev korrekte, og at alle posterne fungerede elektronisk. Det gav os et større frirum til at vejlede og servicere løberne på bedst mulig måde. Selve løbet blev afviklet uden problemer – selv med de nye forbehold, der skulle tages højde for. På nær nogle få frustrerede løbere, der var en smule uenige med banelæggeren Jørn, om posternes placering, blev der efterfølgende indhentet utrolig mange rosende ord for banerne, omgivelserne og afviklingen af løbet. De få frustrerede løbere fik en personlig snak med Jørn om deres uenigheder og gik glade herfra med en accept af, at løbet var upåklageligt, men samtidig sværere end først antaget, og at deres fejl blot var helt almindelige menneskelige fejl, når tingene går lidt for stærkt. Der var også rig mulighed for, at vi selv fik muligheden for at løbe en af banerne igennem, hvilket de fleste af os gjorde. Vi var alle ligeledes vældigt begejstrede for banerne og omgivelserne i den lille hyggelige nordbornholmske by. Nogle af os var dog knap så tilfredse med den personlige form og tiden, men når alt kom til alt, var det en fantastisk dag i Allinge.
Lørdagen var første dag, hvor vi blot skulle hygge os, og gennemføre det første løb i den bornholmske natur. Valget i år var for lørdagens løb faldet på området omkring Dueodde i den modsatte ende af øen. Man laver meget lækkert slik og søde sager på Bornholm, og vi gjorde vores til at få hylderne tømt inden turistsæsonen slutter til efteråret. Efter et stop i Svaneke og proviantering i ikke mindre end fire forskellige slikbutikker gik turen til startlinjen tæt ved Dueodde fyr. Det skulle vise sig at være et af de sværere og ikke mindst hårdere løb. Fra starten af var man blot løbet de første 100 meters penge, og så stod man ellers i klitterne. De var høje, der var mange, og kortet var bestemt ikke af de nemme at gennemskue. Til gengæld var posterne ikke umiddelbart til at se, og der var da nogle af os, der kæmpede en meget svær og hård kamp om at komme igang. Jeg præsterede en af de største bommerter og brugte 20 minutter på at finde post 1, 500 meter fra start. GPS’en viste efterfølgende, at jeg formentlig har været samtlige små og store klitter igennem, før tiøren faldt, og jeg fandt posten. Der skulle dog gå en lille halv time mere med frustrationer, da løbet så småt bevægede sig ind i bevoksningerne langs klitterne. Dette var ikke lettere natur at finde rundt i, da der umiddelbart ikke rigtig var nogle naturlige ledelinjer at løbe efter. Den bedste trøst var, at det var markant mindre hårdt at løbe i, end det løse sand i de stejle klitter. For mit vedkommende kom åbenbaringen efter post 7 og alt for lang tids løben rundt om mig selv i den uvejsomme natur. Herfra gik det rigtig fint, men tiden var for længst væk. Efter knap to timer, op og ned ad klitter og gennem fyrskov, nåede jeg målet. Der skulle lige gå 10 minutter, før det gode humør var retur, og ærgrelsen over at have fået et fejlklip på en af de sidste poster samt den meget lange tid, jeg brugte, forsvandt, og jeg kunne nyde løbeturen i dette fantastiske landskab. Langt de fleste andre Københavnerløbere havde en rigtig god tur på de forskellige baner. Artiklens medforfatter, Camilla, løb fra alle de konkurrencemindede mænd fra klubben, til stor beundring fra hendes konkurrenter. Vi kørte fra Dueodde, godt trætte og i højt humør. Foran os ventede en rigtig hyggelig middag på Nordbornholms Røgeri, der serverede alt godt fra havet.
(Beretningen fortsat af Camilla Rath Nielsen)
Søndag havde vi alle god tid om formiddagen, da vi igen først skulle løbe den sene udgave af Höst Open. Vi hyggede os derfor med relativ sen morgenmad, tid til at smøre madpakker, tid til en gåtur, og enkelte tog på lidt sightseeing.
Starten på 2. etape gik kl. 13.00 og vi skulle ud og dyste i – og ikke mindst med – Almindingen/Rytterknægten. Mange bakker og klipper, knap så mange stier.
Torkil var banelægger igen i år, og jeg er sikker på, at mange var noget nervøse for dagens baner – i hvert fald dem af os, der var med sidste år på Hammerknuden… Nu kan jeg jo personligt godt lide at få noget for pengene (og jeg er ikke engang jyde), så jeg var glad for Torkils baner sidste år, men en del var noget trætte, da Hammerknuden var et meget hårdt og ganske svært terræn.
Vi var desværre nødt til at sige farvel til Jens inden søndagens løb, da han skulle hjem og være klar til et vigtigt kursus mandag morgen. Han gik således glip af et formentlig par gode timer i skoven 😉
Tilbage i skoven kæmpede vi andre det bedste vi havde lært – og det gik overordnet set rigtig godt for PI København. Nogen fik gode placeringer, andre gode erfaringer (ingen nævnt, ingen glemt) 🙂
Jeg tror banelæggeren fik rigtig positiv kritik i år – jeg så i hvert fald kun lutter glade smil, da jeg kom i mål, og ”chefen” selv virkede også rimelig glad og afslappet søndag aften 😉
Godt nok har jeg lige skrevet, at jeg ikke ville nævne nogen, men jeg synes lige, det er værd at nævne, at vores allesammens madmor, Bente, gik en bane Open 2, var ude i 139.33 minutter (ja, det er over to timer) og kom i mål med jordens største smil – hun havde på hele banen vidst, præcis hvor hun var – og det kan vi andre sgu nok ikke helt prale af…
Efter søndagens løb var det tid til hygge og god mad, inden en del af os skulle hjemad mandag formiddag.
Personligt nåede jeg lige et smut forbi Hammershus Slotsruin og nyde (gen)synet, inden jeg fortsatte til færgen.
Bornholm er bare så skøn og vild – og i år var ingen undtagelse!
Næste år planlægger PI København en sprint på Christiansø, så hvis det frister, så husk at melde jer til 🙂