…blev afviklet i Store Dyrehave ved Hillerød torsdag den 30. maj 2013. Det var PI København, som stod for arrangementet. Det var det tredje CUP-løb, som Københavns PI afviklede her i foråret. Det første CUP- løb blev afviklet i Valby Hegn tirsdag den 30. april, og det andet CUP-løb blev afviklet torsdag den 16. maj i Grib skov.
Det er ved at være en tradition, at Københavns PI afvikler tre CUP-løb hvert forår. Det startede i sin tid som et forsøg på at lokke flere unge og nybegyndere med ud i skoven for at dyrke motion, og så skulle det gerne være sådan, at hvis man først kom med til det første løb og syntes, at det var sjovt at dyrke motion på den måde, så skulle der gerne være nogle efterfølgende løb, man kunne melde sig til, og som ikke lå så langt væk, og som var overkommelige at tage med til. Dette i håb om, at når man først havde deltaget i flere løb, var chancen for, at man kom igen, mere sandsynlig.
Desværre er det trange tider for politiidrætten i øjeblikket, og mange idrætsgrene har stor tilbagegang. Alligevel har der været mellem 40 og 50 tilmeldte til hvert af de tre løb.
Det er Jørn Lind, som har været ildsjæl til fortsat at forsøge at holde gang i CUP-løbene. Han har været stævneleder ved alle tre løb, og jeg ved, at han allerede tidligt på året havde gjort det hele klar, idet han hen mod løbssæsonen havde noget ferie, som han skulle have afviklet. Han havde så allieret sig med nogle gode banelæggere: Karsten Jørgensen var banelægger til løbet i Valby Hegn, Christopher og Henrik Wiberg var banelæggere til løbet i Grib skov, og Anne Fonnesbech og Dan Frederiksen var banelæggere til løbet i Store Dyrehave.
Der har ved alle tre løb været lavet nogle gode og varierede baner, så det skal banelæggerne have stor ros for.
Jeg ved godt, at når løberne kom i mål og havde bommet, så blev der diskuteret livligt, – om det nu også kunne passe…. og banen kunne også lige have været drejet sådan og sådan.. –
Ja – men posterne har været placeret rigtigt, og det er banelæggerne, som bestemmer, hvordan banerne skal drejes, så man kunne jo bare finde posterne i stedet for at bomme.
Det var med stor forventning til forårets sidste løb, at vi, 12 mand fra Odense, drog til Store Dyrehave for at nyde naturen i sin aller skønneste grønne forårspragt. Det var pragtfuldt vejr, med sol og blå himmel, da vi kl. 06.30 kørte fra Odense, men efterhånden som vi nærmede os hovedstader, blev det mere og mere overskyet, og det så ud til regn.
Da starten gik kl. 10.00, kom der er par dråber regn, men det blev ikke til mere, og efterhånden klarede det op, og løbet blev afsluttet i det fineste solskinsvejr.
Da vi skulle til at starte på løbet, viste det sig, at en skole med ca. 500 elever også skulle ud at løbe orienteringsløb i skoven, og de havde tilfældigvis valgt samme startsted som vores løb, så der var liv og et mylder af mennesker omkring startstedet, men alle virkede glade, og alle blev sendt i skoven uden problemer.
Problemerne opstod først for nogen, da de kom ud på banen og ikke lige kunne finde posten. Så var der kun én ting at gøre, og det var at give den endnu mere gas for at vinde den tabte tid ind igen, og så gik det først helt galt.
Jeg oplevede selv på et enkelt stræk, at jeg ”tabte hovedet” og pludselig ikke kunne få noget til at passe med kortet. Det var lige før, jeg bandede over korttegneren, over at han ikke kunne tegne kortet, så det passede med terrænnet. Et kort øjeblik åndede jeg lettet op, idet jeg havde indhentet Finn Søndergaard fra Randers, som var startet på samme bane lidt før mig. Han plejer at være en stabil løber, så jeg skulede lidt efter ham i håb om, at han præcis vidste, hvor vi var, men han var vist i samme situation, som jeg selv var, og vi trak hinanden længere og længere væk fra den rigtige post, før vi blev klar over, at vi var helt forket på den. Det kostede tre-fire minutter ekstra, før den rigtige post blev fundet- øv.
Senere på banen mødte jeg en af de mere rutinerede løbere, som stod ved en af mine poster og så lidt fortvivlet ud. Han havde fundet posten, men det var ikke den, han selv skulle have. Tankerne fløj sikkert gennem hans hoved – ” hvor står jeg så nu?” – Lidt hjælp og han var hurtigt væk igen.
Bagefter er det netop den slags situationer, der gør det spændende at løbe orienteringsløb, og man håber på at kunne gøre det bedre næste gang. Det sætter gang i diskussionen løberne imellem efter løbet, når man diskuterer vejvalg og stræktider.
Afslutning og præmieoverrækkelse fandt sted i Blovstrødhallen, hvor arrangørerne havde sørget for, at der som afslutning på forårssæsonen blev serveret en fin buffet.
Der blev uddelt fine præmier til de hurtigste på de enkelte baner, ligesom der blev uddelt præmier til vinderne i det samlede resultat for deltagelse i alle tre CUP-løb.
Derudover var der også nogle lodtrækningspræmier til trøst for dem, som havde brugt lidt for lang tid i skoven.
Som deltager synes jeg, at det har været tre gode løb, som Københavns PI har lavet, og jeg håber på, at de har mod til det igen til næste år, selv om deltagerantallet godt kunne være noget større. Det er et stort arbejde at lave orienteringsløb, og der bruges mange timer til planlægningen, så der måtte gerne være dobbelt så mange – eller flere, som møder op. Der er plads nok til det i skoven.
Hans Aage Hvalsøe Hansen,
Odense politi Idrætsforening.