Fælles ture 2019

Lidt inspiration til træningen her i den vejrmæssigt lidt kedelige årstid.

Der har netop været afholdt medlemsmøde i orienteringsafdelingen, og der blev under punktet ”eventuelt” nævnt nedenstående lidt større arrangementer som mulige klubarrangementer. Har du interesse i at være med, så giv formanden en forhåndstilkendegivelse om din mulige deltagelse. Politimesterskaberne i Norge bliver helt sikkert en fælles tur, da der på mødet var stor interesse for deltagelse.

Se i øvrigt O-service for andre arrangementer og løb, der kan passe med en tur rundt i landet.

Påskeløb i Midtjylland 18.-20. april

Fynsk Sprint i Odense 18.-19. maj

JWOC testløb med åbne baner i Århus og ved Himmelbjerget 8.-10. juni

JWOC med åbne baner i Århus og ved Silkeborg 6.-12. juli

Norsk politimesterskab ved Kirkenæs i det nordligste Norge 28.-29. august