Københavner Cup 1. etape
Onsdag den 3. april 2019
i Lystrup Skov.
Vi var en lille gruppe på 11 MK-er, der drog fra Fyn til årets første orienteringsløb. Det var med stor glæde og forventning om et godt arrangement, og vejret var med os. Ca. 8–10 grader og med solen tittende frem ind imellem. Helt ideelt til at løbe i.
Der var stævnecenter, omklædning og afslutning i Lyngehallen.
49 MK-er var mødt frem, hvilket må siges at være godt, da det er en fremgang fra de tidligere år.
Det var Jørn Lind, som var banelægger, og da han selv bor i Lynge, må vi gå ud fra, at han kender skoven – næsten lige så godt som sin baghave. Han kender de finurligheder, skoven byder på.
Han havde også forstået at dreje nogle gode baner med orienteringsmæssigt gode stræk, hvor der var rig mulighed for flere forskellige vejvalg. Skoven er ret stirig, og man søgte derfor ofte ud mod stierne, men de var ikke altid så lette at finde, da der lå blade på alle de mindre stier. Man kunne let komme til at løbe tværs over en sti uden at opdage det, og så var der en del MTB-spor, som snoede sig rundt i skoven. Hvis man fulgte et af disse spor et stykke tid, havde man vendt og drejet sig så mange gange, at det var svært at holde styr på, hvad der var nord og syd. Godt man havde et kompas med, ellers ville det gå galt.
Vi kan se, at de nye banelængder, som blev indført sidste år, passer godt, da der var jævnt fordelt med deltagere på de enkelte baner. Dog var der ingen på bane 6, hvor vi gerne skulle se alle de helt nye begyndere. Det er en let bane, og det er jo derfra fornyelsen og yngre deltagere gerne skulle komme.
Hvad kan man gøre for at få flere nye løbere med?
Det er en dejlig sport, og I som ikke har været med, meld jer endelig til næste gang og kom ud og nyd naturen. Der er altid nogen, som gerne vil hjælpe jer i gang.
Man behøver egentlig ikke noget udstyr for at komme i gang. Det vil dog være en god ide at have et kompas med, men ikke nødvendigvis, da bane 6 er en let bane, og der løbes hovedsageligt kun på veje og stier. Som regel kan man også låne et kompas til at starte med.
Ja men lidt om min egen bane. Selv om jeg efterhånden har holdt en hel del fødselsdage, så er jeg en af dem, der nyder godt af de nye banelængder og igen er gået tilbage for at løbe bane 3. Der er lidt flere udfordringer på denne bane, hvor også yngre deltagere stiller op og ikke kun pensionister. Der skal lidt mere fart på, især på løbestrækkene.
Banen i dag var trykt i størrelsesforhold 1:10.000. Det ville have været rart for gamle øjne, at det havde været i størrelse 1:7.500, især med et kort med så mange detaljer, som kortet havde i dag.
Starten gik på en sti, som gik langs med landevejen. Jeg havde regnet med, at man bare skulle fortsætte videre ad stien det første stykke, men uha. Nej – ud til landevejen, og jeg tænkte så: dårlig banelægning, men der var ikke så langt til post 1, så det var OK. Post 1 lå ved en sten på en bakketop, så pulsen var allerede oppe i ”det røde felt”, da jeg nåede posten. Så skulle man allerede til at passe på for ikke at bomme. Derefter ned til en sti og videre til en skovvej og lidt til højre før jeg skulle ad en ny sti til venstre. Jeg fandt aldrig stien. Så på med kompasset og gennem terrænet ind til posten. Derefter ned mellem to moser og over en grøft, hvor der stod en post – men nej, det var ikke min. Skulle videre til den næste grøft, hvor posten stod bagved en sten umiddelbart før grøften. Derefter et længere stræk til post 4 og en kort vending på post 5, 6 og 7, hvor vi havde et kryds videre til post 8.
Ved post 7 blev jeg råbt an af en anden løber, som spurgte: ”Hvad betyder skravering”. Jeg svarede, at det betyder forbudt område, men på vej væk fra posten kom jeg til at tænke på, at den skravering, han mente, nok var den, der var på postdefinitionerne (altså en tæthed). Jeg råbte tilbage til ham, men ved ikke om han blev klar over meningen.
Jeg skrev tidligere i teksten, at der altid var nogen, som gerne ville hjælpe de nye løbere, men det er nok ikke ude på banen, de skal forvente at få den store hjælp – nok nærmere før løbet.
Herefter gik det ned over en stor slugt, som deler hele skoven i to dele, og igen op ad en stejl bakke og videre til post 9 og 10. Post 10 bommede jeg lidt. Den lå i kanten af en stor lavning, men på grund af de mange detaljer på kortet, læste jeg det som på kanten af en bakke. Ja – og minsandten, om ikke den stakkels løber, jeg havde vildledt ved post 7, igen havde indhentet mig. OK, så var det ikke gået ham så galt endda.
Herefter skulle der igen ekstra speed på, og så gik det igen galt ved post 13. Jeg overså den lille slugt og havnede i en større lidt bagved. Tænkte: kortet passer ikke ret godt – spildte 2½ minut, før jeg fandt posten, og så skulle der passes på resten af vejen.
På vej til post 14 krydsede jeg en stor skovvej. Der mødte jeg en af de gamle garvede løbere, (ingen navne – han ved godt hvem det er) som så mildest talt opgivende ud. Han udtalte: ”Hvor S…. er jeg”. Jeg tænkte: ”Nej, har ikke tid – stor skovvej og rutineret løber – det finder han nok ud af”. Jeg ilede herefter videre mod de sidste to poster og i mål.
Herefter hen at se resultater, som kom op på en skærm, så snart man havde fået sin brik aflæst.
Ja Bom koster, men det blev alligevel til en 4.-plads.
Siger hermed arrangørerne tak for en god dag i skoven og en god start på året. Uden arrangører, som gør et stort arbejde, havde vi ingen orienteringsløb.
Hans Aage Hvalsøe Hansen
Fyns Politi Idrætsforening