DPM I ORIENTERING 20.-22. juni 2016
Kl. 10.40 opsamling på Amager. Intet var overladt til tilfældighederne, da det var Jan Kofoed, der stod for planlægningen. Den udførlige liste fortalte os, hvem der skulle køre med hvem, og hvornår det ville være smart at køre, så man ikke missede båden!
Ungdomsbilen blev hurtigt fyldt med Peter Sørensen ved rattet :0), og snakken gik lystigt derudaf. Vi havde sat kursen mod Bornholm, hvor tre dage med orienteringsløb ventede. De Danske Politimesterskaber lå lige om hjørnet, eller i dette tilfælde, lige over vandet!
Ved færgen var der stor gensynsglæde allerede ved bilkøen. Der blev hilst på kryds og tværs af bilerne, hvor folk ankom fra hele landet. Selv fik jeg hilst på kollegaer, jeg nærmest ikke havde set siden politiskoletiden. Dejligt at se så mange kendte ansigter!
Jeg har selv kun løbet orienteringsløb i et år, så jeg synes, det siger lidt om det sociale engagement, der er i PI orientering over hele landet, at der netop er så mange kendte ansigter, man har mødt og snakket med til diverse løb hen over året. Folk er simpelthen så søde og rare, gode til at tage imod nye folk som mig, og så er der næsten altid en god stemning, lidt drilsk måske… men på den gode måde!
Jeg må da også indrømme, at tilmeldingen til dette DPM for mit vedkommende var baseret på nærmest rene sociale ambitioner. Jeg skulle til Bornholm og hygge mig, og nå ja, så ville jeg jo nok få lidt mere orienteringsløbserfaring med derfra. Jeg har endnu kun løbet det, der hedder mellemsvære baner, det vil kort fortalt sige, at posterne ikke er gemt helt så godt som på de svære baner.
Jeg plejer at løbe bane 5, men nej nej, til DPM hedder det jo selvfølgelig noget helt andet, H21, D21B, H65 og jeg skal komme efter dig, så jeg overlod tilmeldingen til hr. Kofoed. Han har langt mere styr på hvad bane 5 svarer til, og ja, jeg har fået styr på det nu, H for Herre, D for Damer, tallet for aldersklassen og så sværhedsgraden af banen.
Af tilmeldingslisten fremgik det så, at ved det første løb skulle jeg løbe mod alle de friske drenge fra bl.a. Slagelse PI, som ellers plejer at løbe bane 3 (svær bane), så jeg forberedte mig så småt på bølle-bank…… Godt man kun skulle være med for sjov
Færgen ramte øen i højt solskin til tonerne af “Bornholm Bornholm Bornholm”. Vi kørte direkte til Dueodde, og med fri start et par timer var vi i gang! Det skulle vise sig at være et ret hårdt terræn i sandklitter. Og for dem, der ikke skulle vide det, ja så er sand ret hårdt at løbe i!!!
For mit eget vedkommende gik det nu meget godt. Jeg fandt godt nok post 10 før post 9 og måtte tilbage. Posterne i det åbne klitområde “forsvandt” også et par gange, men jeg kom i mål i en god tid som nr. 1. I målområdet stod det hurtigt klart, at folk havde haft store problemer i de sandede klitter, hvor opfang (noget at pejle efter) nærmest var ikke-eksisterende, og “stierne” så at sige var vasket ud i sandet. Som sagt et meget svært terræn. Som en af de først startende måtte jeg vente lidt i målområdet, hvor en stor tv-skærm løbende viste resultaterne. Til stor overraskelse for ikke mindst mig selv, så holdte min tid med 40 sekunder ned til nr. 2, så det var pludselig en realitet, at jeg havde slået alle drengene. At løbet så ikke rigtig talte med nogen steder (hvilket jeg jo heller ikke lige havde fået med), var en anden sag. Dueodde var et opvarmningsløb, inden det for alvor gik løs på Christiansø dagen efter.
Fra opvarmningsløbet var det afsted til overnatningsfaciliteterne. Der var sørget for rigtig fin indkvartering på Gudhjem Søpark i kæmpe lejligheder og med proviant i køleskabet, så rammerne kunne der ikke sættes en finger på. Stor ros til arrangørerne. Om aftenen var der “fri leg”, men da Gudhjem jo ikke ligefrem er den største by, var vi mange, der endte på det samme spisested til aftensmaden, hvilket nu var meget hyggeligt. Senere på aftenen blev dagens ruter diskuteret over en kop kaffe/te i lejlighederne, og der blev kigget kort over Hammeren, hvor det sidste løb skulle løbes. Ud fra kortet kunne man konkludere, at der ventede mange klipper og højdekurver!!!
DAG 2
Andendagen startede med gråvejr, øv! Vi skulle alle mødes ved havnen i Gudhjem, hvor vi skulle sejles til Christiansø, som i dagens anledning, for første gang nogensinde var gjort klar til o-løbssprint. Den erfarne herre Erik Flarup havde med økonomisk hjælp fra DPIF tegnet kortet til dagen.
Det var stadig gråt, da vi ankom til øen, og det småregnede lidt, da vi blev modtaget i kommandanthaven, men lidt efter lidt klarede det fint op. Allerede ved første start var vejret faktisk fint, og derefter blev det kun bedre og bedre.
Sprinten, som er nyt i forhold til DPM, var et kort løb, på to til tre km, hvor pulsen rigtigt kom op. Mens man stod i startområdet, kom folk spurtende i fuld galop og firspring videre ned at trapper side om side med turisterne. Et fedt og anderledes område at løbe i mellem kanoner og fæstningsværker, mellem de gamle bygning og i den skønne unikke natur. Helt igennem en stor oplevelse.
Udover løbet var der endda også arrangeret rundtur på øen, og med flere bådafgange fra øen var det også muligt at udforske øen på egen hånd, hvor man bl.a. kunne nyde udsigten til sælerne og edderfuglene, der hyggede sig ud for øen.
Retur i Gudhjem var der kammeratskabsaften med uddeling af medaljer. Der var guld, sølv og bronze til damerne og herrerne i den bedste række, D21 og H21, samt medaljer til vinderne af de øvrige rækker. Her slog det mig, hvor mange mænd i forhold til kvinder der løber, for hold da op, hvor var der mange herrerækker. Det er selvfølgelig kun godt, men vi kvinder må vist se at komme lidt ind i kampen. Jeg må dog lige fremhæve min egen lejlighed, som var fyldt med dejlige kvinder, der denne aften snuppede guld- og sølvmedaljen i D21, samt to førstepladser i to af de øvrige rækker. Syv flasker rødvin ud af otte mulige, det er sgu da godt klaret. I er alle tre store forbilleder for en begynder som mig.
Det var en helt igennem hyggelig aften, hvor der også kørte billeder fra dagens løb inde ved siden af…. Til Jacob Furus store glæde, lige ved siden af ismaskinen
DAG 3
Så var det tid til den sidste dag med den store “forhindring”, Hammeren.
Dagen startede igen med rigtig dejligt vejr og dejlig stemning ved havnen på Hammeren. Kortet over terrænet blev studeret meget nøje inden start, et terræn der uden tvivl ville blive svært at løbe i!
Og det blev det. Jeg startede med en svær stigning, og efter første post tænkte jeg, at jeg måske godt lige kunne skyde genvej gennem noget skov, men var så ellers igen omgivet af klipper… Det kan godt være, at der var en vej igennem, men for mig var der ingen tvivl om, at det var hurtigere at tage den lidt længere vej udenom. En enkelt gang stod jeg også på en mindre klippe og kunne se vejen, jeg skulle ned på. Hvis jeg kom godt ned i knæ, kunne jeg godt hoppe ned, jeg skulle bare liiiige undgå tjørnehækken og så lande rigtigt. Det lykkedes, men jeg nåede da at tænke, at det kunne være gået helt galt, men videre var jeg. Herfra ud i det hårde terræn med klipper, ufremkommelig lyng, sandede/stenede stier, der gik nærmest lodret op – og skov, tæt tæt skov.
Jeg bommede fælt på næstsidste post, men som den kloge banelægger Torkil Hansen havde nævnt aftenen inden, så ville ALLE bomme, så det trøstede jeg mig lidt ved.
Jeg fik givet den gas på opløbsstrækningen mod mål og måtte så ellers vente i spænding på, at de andre løbere på min bane kom ind. Det er altid lidt spændende at stå der og tælle minutterne. Det lykkedes at bevare førstepladsen trods bommert, men stor respekt til de øvrige på banen. Der var igen kamp til stregen i det hårde terræn, og der blev kæmpet hårdt til det sidste. Ud fra folks ansigtsudtryk og gennemblødte T-shirts var der vist ingen tvivl om, at det havde været hårdt for alle. Hammeren slog hårdt
Efterfølgende blev der hygget lidt på havnen i målområdet, hvor solen stod højt på himlen. Herefter drog folk mod Nordlandshallen for at bade og mødes til den endelige afslutning, hvor der endnu engang var medaljeoverrækkelse og fine ord. Et helt igennem suverænt arrangement, både sportsligt, men også socialt. Tusind tak til alle jer i stævneledelsen for det store arbejde I har lagt i dette arrangement, så vi andre kunne få så stor en oplevelse.
Jeg vil slutte af med at trodse janteloven lidt, men min tur til Bornholm startede som en hyggetur uden nogen forventninger og endte med et rent o-løbseventyr. Jeg slog drengene på Dueodde, godt nok på mellemsvær bane og “kun” et opvarmningsløb, men jeg slog dem!
Jeg vandt sprinten på Christiansø i den mellemsvære række for damerne, som var den samme bane, herrerne i den mellemsvære række løb, så samlet med herrerne blev jeg nr. 4 på dag 2! Og slutteligt vandt jeg damernes mellemsvære bane på Hammeren.
Det, der virkelig gav en klump i halsen, var, da jeg fik DPIF’s ærespræmie inden for o-løb 2016. Så har man da gjort det meget godt, og i øvrigt tak for de fine ord.
Alt dette gjorde så også, at jeg blev spurgt om jeg ville bruge fire dage på at tage med politilandsholdet til Norge til NPM. Ret surrealistisk når man endnu ikke har løbet svære baner, men selvfølgelig ville jeg det, og jeg blev udtaget. Som sagt et rent eventyr.
Så har jeg vist fået fremhævet mig selv nok, men jeg gør det for at fortælle folk, at man bare skal hoppe ud i det. Jeg havde længe tænkt, at orienteringsløb kunne være sjovt og lige noget for mig, men der skulle en kærlig hånd til at skubbe mig i gang og endnu flere herlige mennesker i PI til at få mig til at fortsætte. Lige præcis venner er endnu en fantastisk bonus ved politisporten. Venskaber der er blevet skabt på tværs af kredsene og til diverse løb landet over, og som jeg bestemt ikke vil være foruden den dag i dag.
Så tak til stævneledelsen for den fantastiske tur til Bornholm, men også stor tak til alle I andre, i og omring PI orientering, der gør hvert et løb til en fed og god oplevelse. Tak.
Ea Busch Nielsen
PI-København